55 72 07 02 Holsted Park 12 - 4700 Næstved
opel   Mazda logo   suzuki

Hvordan foregår en 4-hjuls udmåling?

Indledningsvis vil vi lave en kontrol af hjulenes retning og hældning(toe og camber). Dette sker ved at der sættes et aggregat på alle fire hjul, kaldet targets. Herefter ruller vi bilen lidt frem, bevægelsen af de monterede targets opfanges af 4- digitale kameraer. Herefter indtaster vi hvilket bilmærke og specifikke model målingen er udført på og 4-hjulsudmålingapparatet sammenligner tolerance data fra bilproducenten med data fra den udførte måling. Resultatet viser med tydelige grønne eller røde markeringer om bilens hjulvinkeler er inden for fabrikken tolerancer. Såfremt alle måle punkter er grønne er bilen i orden og kontrollen afsluttet.

Hvis nogle af målepunktern er røde vil vi sammen med bilens ejer gennemgå resultatet og komme med vores anbefaling. I de fleste tilfælde vil det være muligt at justere bilen så den igen ligger inden for fabrikkens tolerancer. Hvis kunden vælger at få udbedret skævhederne vil vi udføre en komplet udmåling og justere bilen ind efter fabrikkens forskrifter. Herefter får kunden en udskrift som viser bilens hjulvinkler før og efter justeringen som nu oftest alle er grønne.

Udskrift som viser måling før og efter vinklerne er rettet

Hvis skævheden ikke kan justeres vil vi sammen med ejeren vurdere om der bør skiftes nogle dele. Efter udskiftningen af dele vil man foretage en ny måling for at sikre at bilen nu er optimal.

Forklaring af hjulvinkler

Camber

Camber er hjulets hældning indad eller udad øverst, i forhold til det lodrette plan. 

Funktion: Reducerer spændinger på styre- og affjedringskomponenter. Formindsker stød fra vejbanen. Hjælper på stabiliteten ved kørsel lige ud. Hjælper til med at maksimere dækkets levetid. 

Effekt og fejl: Vil forøge dækslitage på dækkets ydersider, Vil forårsage skævt træk og drift til en af siderne.

caster

Caster

Caster er fjederbenets /styreboltens hældning, frem eller tilbage fra det lodrette plan. 

Funktion: Sørger for styrestabiliteten, selvopretning efter sving og letter kørsel om hjørner.

Effekt og fejl: Vil forårsage skævt træk, rysten, overordentlig store stød fra vejbanen og styrebesvær.

caster1

Sporing eller TOE

Sporingen eller Toe er vinklen der dannes ved at hjulene peger mod eller fra hinanden. Halvdelen af Toe kaldes Induviduel Toe. 

Funktion: Sørger for at holde hjulene parallelle under kørsel ligeud.

Effekt og fejl: Vil forårsage stort, ensidet dækslid og øget brændstofforbrug. Et savtakket slidmønster er typisk for fordæk. Et diagonalt slidmønster er typisk for bagdæk

toe

Ratvinkelsensor

Ratvinkelsensor overvåger førerens input ved konstant måling af position og vinkel på rattet. 
Information fra ratvinkelsensoren bruges af andre assisterende systemer. Hvert af disse systemer er afhængig af at kende førerens hensigt, styreretning og kraft rattet drejes med. 

Værksteder har i flere år kalibreret eller nulstillet ratvinkelsensoren ved særlige tilfælde, såsom sensor udskiftning eller ved reparation efter kollision. I dag kræver et stigende antal køretøjer en den nulstilles eller kalibreres efter udførelse af 4-hjulsudmåling.

Indstillingen af ratvinkelsensoren kalibreres efter forhjulenes position (ligeud – altså på linje med løbslinjen).

Ratvinkelsensoren har indflydelse på mange systemer:

  • Electronic Stability Control
  • Electronic Power Steering
  • Lane Departure
  • Lane Assist
  • Active Steering
  • Anti-Lock Braking system
  • Traction Control
  • Parking Assist

 

ratvinkel

Senste nyheder

 
opel
Mazda logo
suzuki
+45 55 72 07 02
ncp@niels-petersen.dk
Holsted Park 12
4700 Næstved
Kontakt os

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.

Jeg forstår